Klagerop og takk
1 Av David.
Herre, eg ropar til deg, ¬mitt berg.
Vend deg ikkje tagal frå meg!
Svarar du meg ikkje,
vert eg lik dei ¬som har gått i grav.
2 Høyr mi inderlege bøn,
når eg ropar til deg om hjelp,
når eg lyfter mine hender
mot Det høgheilage ¬i ditt tempel.
3 Riv meg ikkje bort ¬med dei gudlause,
saman med dei som gjer urett.
Dei talar venleg med sin neste,
men hjarta deira ¬er fullt av vondskap.
4 Gjev dei att ¬for det dei har gjort,
for deira vonde framferd!
Gjev dei lika for deira udåd,
lat dei få att for si gjerning!
5 For dei aktar ikkje ¬på Herrens verk,
på det han gjer ¬med sine hender.
Gjev han må riva dei ned
og ikkje byggja dei opp att!
6 Lova vere Herren,
for han har høyrt ¬mi inderlege bøn!
7 Herren er mitt vern ¬og mitt skjold,
eg set mi lit til han.
Eg fekk hjelp, ¬og mitt hjarta jublar;
eg takkar han med min song.
8 Herren er styrke for sitt folk,
vern og frelse ¬for den han har salva.
9 Frels ditt folk ¬og velsigna din eigedom!
Ver du deira hyrding
og ber dei til evig tid!