Salmane 16

I Guds varetekt

1 Ein miktam. Av David.

Verna meg, Gud, ¬for eg flyr til deg.

2 Eg seier til Herren:

«Du er min herre,

du er mitt einaste gode.»

3 Eg held meg til dei heilage ¬i landet;

høgt set eg dei gjæve menn.

4 Mange plager må dei tola,

dei som spring ¬etter andre gudar.

Eg vil ikkje ¬renna ut blodoffer for dei

og ikkje ta ¬deira namn i min munn.

5 Herre, du er min del ¬og mitt staup,

det er du som fastset min lut.

6 Eg fekk min del på fager grunn,

ja, ein herleg arv vart min.

7 Eg prisar Herren, ¬som gjev meg råd;

jamvel om natta ¬får eg rettleiing i mitt indre.

8 Alltid har eg Herren for auga;

han er ved mi høgre side,

eg skal ikkje rikkast.

9 Difor er det glede i mitt hjarta

og jubel i mi sjel;

ja, jamvel lekamen ¬kan vera trygg.

10 Du gjev meg ikkje ¬over til dødsriket,

du lèt ikkje din trufaste tenar ¬gå til grunne.

11 Du lærer meg livsens veg.

Det er fullt av glede ¬for ditt åsyn,

ein evig fagnad ¬ved di høgre hand.